Opslå et job

Hvor er jobbet henne geografisk, er det fuldtid eller deltid? Kom herefter med en kort introduktion til virksomheden. Her er det bedre at få nogle pointer med om, hvad der tilbydes i jobbet, og hvad der gør virksomheden til en god arbejdsplads, herunder kultur, kolleger og værdier.
Hvad gør netop jeres virksomhed til noget særligt? Det vigtigt at fremhæve, hvad man tilbyder helt fra start, både i forhold til faglig og personlig udvikling, men også i forhold til efteruddannelse, karriere, kolleger, omgivelser og andet.
Prøv at forestille dig, hvad der gør ansøgeren til noget særligt. Hvem ønsker I at ansætte? Og hvor forestilles det, at kandidaten kommer fra på jobmarkedet? Hvad kan kandidatens baggrund være? Uddannelse? Nuværende job? Personlighed? Det gør det lettere for kandidaten at sætte sig ind i den stilling, der tilbydes.
Når de faste arbejdsopgaver skal beskrives, er det fint at skrive dem i punktform. Det gør det overskueligt at se, hvad jobbet går ud på. Skal man derimod forklare, hvorfor jobbet er spændende, så brug ikke punktform. Skriv ikke overordnede termer eller floskler, som kandidaten ikke får brugbar information ud af. Beskriv i stedet i fri tekst, hvad der gør jobbet interessant, og hvad der præcist kan være af udviklings- og karriereudvikling – og alle andre ting, der gør det interessant at søge stillingen.
Hvilke forventninger der er til kandidaten (eksempelvis: uddannelse, kompetencer, personlighed, erfaring)
Afslut med alt det praktiske (ansøgningsfrist, ansøgningsmetode, ansættelsesdato, eventuelt løn og goder).