Ny minister trækker lempelser for praktikantordning tilbage

Ændringerne træder i kraft den 5. juli 2019 og gælder kun praktikanter inden for det grønne område.

Efter en uge i ministerstolen har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) nu valgt at trække alle Inger Støjbergs lempelser tilbage.

Han begrunder tilbagetrækningen med, at han er nervøs for social dumping i landbruget:

“Jeg er glad for, at vi har en praktikantordning, hvor unge kan komme til Danmark og arbejde i landbruget. Men det skal være en ordning, der har et reelt uddannelsesmæssigt sigte – det skal ikke være en bagdør til billig arbejdskraft”, siger Mattias Tesfaye.

FIRE LEMPELSER TILBAGERULLES

Der er tale om fire lempelser, som ministeren nu ruller tilbage til tilstanden før 1. juni i år.

  • For det første stilles der nu igen krav om sprogtest til de studerende.
  • For det andet må de unge igen kun have en alder på op til 30 år – Inger Støjberg hævede grænsen til 35 år.
  • Desuden må de unge fremover kun være her i 12 måneder – den tidligere minister hævede opholdet til 18 måneder.
  • Og den fjerde tilbagerulning handler om, at der nu igen stilles krav om, at praktikopholdet i Danmark skal supplere en uddannelse i hjemlandet. Der må altså ikke være tale om uddannet arbejdskraft. 

https://landbrugsavisen.dk/ny-minister-tr%C3%A6kker-lempelser-praktikantordning-tilbage

Dette indlæg blev udgivet i og tagget , , , . Bogmærk permalinket.