Kategoriarkiv: Agriculture

Danske ledere lider af berøringsangst over for ulykkelige medarbejdere

mistrivselMange danske ledere ved ikke, hvordan de skal gribe det an, når medarbejderne ikke trives på jobbet. En kulturændring er nødvendig…

Mavepine, hovedpine, tristhed og en irritabel tone kan forekomme, hvis en medarbejder ikke trives. Det kan sågar være, at frokosten bliver indtaget alene, og at medarbejderen bliver mere indadvendt end hidtil.

Dette er blot nogle af de mange tegn, der kan være på, at en medarbejder ikke har det godt på jobbet. Faktisk kan 60 pct. af de danske ledere godt se, når de ansatte ikke trives.

Men 70 pct. af lederne har ikke kompetencerne til at håndtere medarbejdernes mistrivsel på en ordentlig måde, viser en ny undersøgelse.

Den danske ledelseskultur lider af berøringsangst

Når noget er ubehageligt, håber mange danske ledere, at det går over af sig selv. De føler sig utrygge ved at tackle problemet – måske fordi de er bange for, at medarbejderen bryder sammen…

Første skridt mod en bedre hverdag er, at lederen ikke ignorerer problemet. Mand dig op, se din medarbejder i øjnene og søg i fællesskab med medarbejderen en løsning, der kan give arbejdsglæden tilbage, må opråbet lyde.

Mistrivsel på jobbet skal tages alvorligt, og det skal på dagsordenen i virksomhederne, så det ikke længere er et tabu at sige til sin chef, at man ikke trives.

»Chefen skal tage sig tid til at sætte sig ned og drikke en kop kaffe med medarbejderen, hvis vedkommende ikke har det godt.«

Det er en nødvendighed at sætte fokus på det gode arbejdsmiljø, for i fremtiden vil endnu flere blive stressede. 78 pct. af de adspurgte ledere forventer, at hverdagen bliver mere stresset inden for de næste to år.

»Stress bliver den største udfordring i fremtiden. Derfor er der brug for en kulturændring hos lederne. De bliver nødt til at fokusere mere på forebyggelse…

»Det er enormt vigtigt, at vi forebygger den her hovedpine i stedet for bare at spise hovedpinepiller.«

Hvis folk ikke ved, hvad der forventes af dem, trives de ikke i en virksomhed. Derfor er det  meget vigtigt, at lederen i en virksomhed sætter nogle klare rammer for, hvad medarbejderens arbejdsopgaver skal være.

Lederen skal begynde med at skabe rammerne for, at medarbejderne ikke mistrives i første omgang. Det gør vedkommende ved klart at definere, hvad medarbejdernes rolle i virksomheden skal være. Hvis det for en medarbejder er uklart, hvad hans opgaver er, kan han hurtigt komme til at mistrives…

Undgå, at fleksible tider udvikler sig til overarbejde og stress

Vær opmærksom på arbejdsbyrden

StressDu presser medarbejderne for hårdt 

Intet kører gode medarbejdere ned som arbejdspres og overanstrengelse… Det er fristende at sætte de bedste medarbejdere på størstedelen af arbejdsopgaverne, og mange ledere falder i den fælde. Men at overanstrenge de gode medarbejdere kan skabe forvirring: Det får dem til at føle, at de bliver straffet for at gøre et godt stykke arbejde. 

Skab holdepunkter og pauser

Pauser fra arbejdet er en vigtig del af et godt arbejdsmiljø. De hjælper til, at vi kan holde koncentrationen og overskuddet både fysisk og mentalt. Pauserne er dog i fare for at forsvinde i det grænseløse arbejde.

Overarbejde og for stort pres har den modsatte virkning på produktiviteten. En ny undersøgelse fra Stanford viser, at medarbejderes produktivitet forringes markant for hver time der går, når en arbejdsuge overskrider 50 timer. Hvis en arbejdsuge overskrider 55 timer, falder medarbejdernes produktivitet så markant, at de i realiteten ikke producerer noget brugbart længere. 

Hvis du ønsker at øge en dygtig medarbejders arbejdsbyrde, er det også en god idé at give medarbejderen noget for indsatsen. Talentfulde medarbejdere vil med glæde tage imod flere og mere udfordrende arbejdsopgaver, hvis de belønnes med fx mere frihed, et løntillæg eller en forfremmelse. Hvis du blot ændrer på arbejdsbyrden, fordi medarbejderen er talentfuld, vil medarbejderen søge en anden stilling, hvor hun modtager, hvad hun fortjener. 

Unpaid and Paid Internships

When looking at internship options, you’ll quickly notice a huge difference between them – some internships are paid and some are not. It might seem like an easy choice at first. Of course, you want a paid internship. It isn’t always easily cut and dry though. 

 

 

 

  • Educational Opportunities: You should take an internship that really lets you sink your teeth into the job. Not getting paid is easy to overlook if you’re allowed to take on responsibilities and learn a lot about your field. That’s better than being a paid coffee boy/girl.
  • Flexibility: Going to school full-time and doing an internship can be draining. If you find an option with flexible hours and people who want to work with your schedule, that might be a better option than a demanding paid internship.
  • Interest: Internships come in all shapes and sizes. Don’t take a job you aren’t going to like just for the money. College is the time to experiment with fun career choices, even if you aren’t getting paid. Take an internship you want, not one that will be soul-sucking just to fill your wallet.

BRASILIEN

🇧🇷 Brasilien – landet hvor høsten aldrig slutter  🇧🇷

høst brasilienDet er svært ikke at blive imponeret af det brasilianske landbrugs udvikling, idet det gennem de seneste 20 år har udviklet sig fra hovedsageligt at være indrettet på at opfylde det nationale behov for fødevarer til nu at producere til verdensmarkedet

Herhjemme er Brasilien måske mest kendt for samba, fodbold og sandstrande. I den svenske og danske landbrugssektor kender vi Brasilien som leverandør af billigt kyllinge- og oksekød, som forbrugerne gerne vælger i køledisken.

Brasilien har en befolkning på 180 mio. indbyggere, og et landområde på 8,511,965 km2, hvilket er lidt mindre end USA. Det er verdens ottende største økonomi, og bruttonationalproduktet er 7.400 dollar pr. person. Landbruget udgør 13 % af bruttonationalproduktet.

Vigtig sektor

Det brasilianske landbrug har en enorm betydning for landets økonomi til trods for, at Brasilien er Syamerikas største industriland. De seneste 15 år er Brasiliens eksport af landbrugsprodukter øget med syv procent om året. Europa er Brasiliens største eksportmarked for levnedsmidler, men Kina er de senere år hurtigt vokset til en klar toer. Forøgelsen af eksporten har ført til, at Brasilien er en ledende eksportør på verdensmarkedet for en mængde landbrugsprodukter.

BRASILIANSK LANDBRUGSPRODUKTION

Brasiliansk landbrugsproduktion er dominerende på verdensmarkedet med hensyn til mange produkter, eksempelvis er de nummer et med hensyn til sukker, appelsiner, alkohol, kaffe og sojabønner, kylling og oksekød. Med hensyn til svinekød er de nummer seks i verden, og der er et meget stort potentiale.

Et stadigt stigende handelsoverskud, der i 2016 var på 22,5 mia. dollars.

Brasilien har 18 % af verdens landbrugsareal. Jordpriserne varierer fra 1.000 til 30.000 pr. hektar, og generelt er der meget få miljøregler og restriktioner. Ud af et samlet areal til landbrugsjord på 290 mio. hektar som er til rådighed, er der kun opdyrket 50 mio. ha, og der er rigeligt med vand. Jord kan belånes med dollars I forhold til sojaproduktionen, da det er en eksportafgrøde.

BRASILIANSK SVINEPRODUKTION 

Brasilien har ideelle betingelser for svineproduktion.

Der er meget store muligheder for at øge den nuværende produktion på ca. 35 mio. slagtesvin, da der både er billig jord og billig arbejdskraft samt rigelig og billig foder til rådighed. Produktionsomkostningerne er mellem 4,75-5,50 kr. pr. kg. slagtevægt.

Den nuværende produktion ligger for 80 % vedkommende i de sydlige og sydøstlige stater, men der er en klar forventning om, at der vil ske en betydelig produktionsudvidelse i midtvest i Matto Grosso, Goiana og Minas Gerais.

svin brasilen