BRASILIEN

Last Updated on

🇧🇷 Brasilien – landet hvor høsten aldrig slutter  🇧🇷

høst brasilienDet er svært ikke at blive imponeret af det brasilianske landbrugs udvikling, idet det gennem de seneste 20 år har udviklet sig fra hovedsageligt at være indrettet på at opfylde det nationale behov for fødevarer til nu at producere til verdensmarkedet

Herhjemme er Brasilien måske mest kendt for samba, fodbold og sandstrande. I den svenske og danske landbrugssektor kender vi Brasilien som leverandør af billigt kyllinge- og oksekød, som forbrugerne gerne vælger i køledisken.

Brasilien har en befolkning på 180 mio. indbyggere, og et landområde på 8,511,965 km2, hvilket er lidt mindre end USA. Det er verdens ottende største økonomi, og bruttonationalproduktet er 7.400 dollar pr. person. Landbruget udgør 13 % af bruttonationalproduktet.

Vigtig sektor

Det brasilianske landbrug har en enorm betydning for landets økonomi til trods for, at Brasilien er Syamerikas største industriland. De seneste 15 år er Brasiliens eksport af landbrugsprodukter øget med syv procent om året. Europa er Brasiliens største eksportmarked for levnedsmidler, men Kina er de senere år hurtigt vokset til en klar toer. Forøgelsen af eksporten har ført til, at Brasilien er en ledende eksportør på verdensmarkedet for en mængde landbrugsprodukter.

BRASILIANSK LANDBRUGSPRODUKTION

Brasiliansk landbrugsproduktion er dominerende på verdensmarkedet med hensyn til mange produkter, eksempelvis er de nummer et med hensyn til sukker, appelsiner, alkohol, kaffe og sojabønner, kylling og oksekød. Med hensyn til svinekød er de nummer seks i verden, og der er et meget stort potentiale.

Et stadigt stigende handelsoverskud, der i 2016 var på 22,5 mia. dollars.

Brasilien har 18 % af verdens landbrugsareal. Jordpriserne varierer fra 1.000 til 30.000 pr. hektar, og generelt er der meget få miljøregler og restriktioner. Ud af et samlet areal til landbrugsjord på 290 mio. hektar som er til rådighed, er der kun opdyrket 50 mio. ha, og der er rigeligt med vand. Jord kan belånes med dollars I forhold til sojaproduktionen, da det er en eksportafgrøde.

BRASILIANSK SVINEPRODUKTION 

Brasilien har ideelle betingelser for svineproduktion.

Der er meget store muligheder for at øge den nuværende produktion på ca. 35 mio. slagtesvin, da der både er billig jord og billig arbejdskraft samt rigelig og billig foder til rådighed. Produktionsomkostningerne er mellem 4,75-5,50 kr. pr. kg. slagtevægt.

Den nuværende produktion ligger for 80 % vedkommende i de sydlige og sydøstlige stater, men der er en klar forventning om, at der vil ske en betydelig produktionsudvidelse i midtvest i Matto Grosso, Goiana og Minas Gerais.

svin brasilen

Dette indlæg blev udgivet i Agriculture og tagget , , . Bogmærk permalinket.